ner – -Translation – Keybot Dictionary

  Kustpipare, Pluvialis s...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Flyttning: Höstflyttningen i augusti-november, återkomst i maj-juni. Flyttar ofta på mycket hög höjd. Övervintrar vid Afrikas kuster ända ner till Sydafrika.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration: Autumn migration August–November, returning north May–June. Tends to fly at very high altitudes on migration. Winters along African coasts as far south as South Africa.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration : Migration automnale août-novembre, retour mai-juin. Tend à voler à de très hautes altitudes pendant la migration. Hiverne le long des côtes africaines jusqu’en Afrique du Sud.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Zugverhalten: Herbstzug August-November, Rückkehr Mai–Juni. Zieht oft ausgesprochen hoch. Überwintert an der Küste Afrikas bis nach Südafrika.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migración: La migración de otoño es entre agosto y noviembre, y regresa de mayo a junio. Tiene tendencia a volar a gran altura durante la migración. Pasa el invierno en las costas africanas, y llega hasta Sudáfrica.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Træk: Efterårstrækket er i august-november, den kommer tilbage i maj-juni. Har tendens til at flyve meget højt under trækket. Overvintrer langs Afrikas kyst så langt sydpå som Sydafrika.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Muutto: Syysmuutto elo–marraskuussa, paluu touko–kesäkuussa. Muuttaa usein erittäin korkealla. Talvehtii Afrikan rannikoilla aina Etelä-Afrikkaa myöten.

  Brinnande kärlek, Lychn...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Blomma: Kronan radiärsymmetrisk, scharlakansröd, (ibland ljusröd eller vit) ca 1,5-2 cm bred; 5 kronblad, 2-flikiga halvvägs ner eller ibland helbräddade. Liten bikrona. Fodret trattlikt, 5-flikigt, långhårigt, utan ytterfoder; flikarna spetsiga, hinnkantade.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Fleur : Corolle régulière (actinomorphe), rouge vif (parfois rose ou blanc), env. 1,5–2 cm de large ; cinq pétales, bilobés jusqu’au milieu, parfois entiers. Petite coronule (corolle supplémentaire). Calice tubulé, pentalobé, à longs poils, sans calicule ; lobes effilés, bords membraneux. Étamines généralement au nombre de dix. Gynécée syncarpe, cinq styles. Inflorescence : grappe dense, en ombelle–ombellifère composée de 10–40 fleurs.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Blüte: Blumenkrone strahlig, leuchtend rot (manchmal hellrot oder weiß), ca. 1,5–2 cm breit; 5 Blütenblätter, bis zur Hälfte zweiteilig oder manchmal ungeteilt. Innenkreis klein. Kelch röhrenförmig, fünfteilig, lang behaart, ohne Außenkelch; Lappen spitz, häutig berandet. Gewöhnlich 10 Staubblätter. Gynoeceum verwachsenblättrig, fünf Griffel, fünf Narben. Blütenstand dichtes, körbchen-doldenartiges Dichasium mit 10–40 Blüten.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Flor: Corola regular (actinomorfa), de color escarlata (algunas veces rosado o blanco), de aproximadamente 1,5-2 cm (0,6-0,8 pulg.) de ancho; cinco pétalos, bilobulados hasta la mitad, o algunas veces enteros. Corona (una corola pequeña accesoria) pequeña. Cáliz tubular, con 5 lóbulos, de pelos largos, carece de epicáliz; lóbulos cónicos, con bordes membranosos. Generalmente 10 estambres. Gineceo sincárpico, con 5 estilos. Inflorescencia en forma de cima densa, umbela-umbelífera, con 10-40 flores.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, skarlagensrød (sommetider lyserød eller hvid), omkring 1,5-2 cm bred; fem kronblade, 2-fliget halvvejs, eller sommetider hel. Bikronen (en lille blomsterkrone i tillæg) er lille. Blomsterbægeret er rørformet, 5-fliget, langhåret, mangler bibæger; fligerne er tilspidsede med hindeagtige kanter. Almindeligvis 10 støvdragere. Støvvejen er en frugtstand med fem grifler. Blomsterstanden er tæt, skærmstillet, 10-40 blomstret kvast.

  Harr, Thymallus thymall...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Arten föredrar rinnande vatten och i sjöar och i havet söker den sig till steniga stränder och grund där vattnet rör sig. Numera har harren gjort sig hemmastadd också mellersta och södra Finland, så den kan ställvis påträffas ända ner till Nyland.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution and habitat: Found throughout Lapland with the exception of lakes in the highest fells. Also occurs in the Vuoksi river system in SE Finland and in the northernmost Gulf of Bothnia. Prefers fast-flowing, streamy water; in lakes and the sea grayling seek out rocky shores and shallows where there is moving water. Grayling have been successfully introduced into central and southern Finland, and can be found in some waters as far south as the coast of Uusimaa province.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution et biotope : Présent partout en Laponie à l’exception des lacs des landes les plus hautes. Est également présent dans le système de la rivière Vuoksi et dans le Sud-Est de la Finlande, ainsi que dans la partie la plus septentrionale du golfe de Botnie. Préfère les eaux vives des lacs. L’ombre de mer recherche les côtes rocheuses et les bas-fonds où l’eau est en mouvement. Les ombres ont été introduits avec succès en Finlande centrale et méridionale. On peut le trouver jusque sur la côte de la province d’Uusimaa.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Verbreitung und Lebensraum: Traditionell findet man die Äsche in Finnland in den Gewässern in Lappland, die höher gelegenen Fjällseen ausgenommen. Es gab sie auch im Gewässer des Vuoksi und im Bottnischen Meerbusen. Besonders bevorzugt die Art fließendes Gewässer und sucht in Seen und auch im Meer Felsstrände und –untiefen auf, wo das Wasser in Bewegung ist. Heutzutage ist die Äsche erfolgreich in Gewässern in Mittel- und auch Südfinnland etabliert worden, sodass man sie stellenweise bis nach Uusimaa finden kann.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribución y hábitat: Se encuentra en toda Laponia a excepción de los lagos en los montes más altos. También está presente en el sistema ripario del río Vuoksi al sureste de Finlandia y en el extremo norte del Golfo de Botnia. Prefiere el agua fluida, que corre rápidamente; en lagos y en el mar el tímalo busca costas rocosas y bajíos donde hay agua en movimiento. El tímalo se ha introducido con éxito en el centro y sur Finlandia, y se puede encontrar en algunas aguas tan al sur como las costas de la provincia de Uusimaa.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Udbredelse og levesteder: Stalling er fundet i hele Lapland bortset fra søer i de højeste højdedrag. Den forekommer også i Vuoksi flodsystemet i SØ Finland og i den nordligste del af Botniske Bugt. Foretrækker hurtigtløbende, strømmende vand; i søer søger stallingen til klippefyldte kyster og grundt vand hvor vandet flytter sig. Stalling er blevet sat ud i Midt og Sydfinland med succes, og kan findes i nogle søer så langt mod syd som kysten i Uusimaa provinsen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Harjus on rauhoitettu 1.4.–31.5. Rauhoitus ei koske kuitenkaan perinteistä onkivapakalastusta. Lisäksi rajajoilla (Teno- ja Tornionjoki) sekä Simojoella on lisärajoituksia etenkin ulkopaikkakuntalaisille seuraavasti: Ulkopaikkakuntalaisilta harjuksen kalastus on kielletty Tenojoesta 21.8.–31.5. ja kesällä (1.6.–20.8.) joka sunnuntai-illasta klo 19 maanantai-iltaan klo 19. Torniojoesta harjuksen kalastus on kielletty kaikilta 15.9.–15.12. Simojoesta harjuksen kalastaminen on kielletty 15.6.–31.12. välisenä aikana joka sunnuntai-illasta klo 18 maanantai-iltaan klo 18.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Utbredelse og biologi: Finnes i hele Lappland, med unntak av de mest høytliggende innsjøene. Forekommer også i vassdraget Vuoksi i Sørøst-Finland samt helt nord i Bottenvika. Foretrekker rasktflytende vann. I innsjøer og i havet finner harren steinstrender og grunt vann med god gjennomstrømning. Harr er med hell satt ut i sentrale og sørlige deler av Finland, og den finnes i enkelte vann så langt sør som ved kysten i landskapet Uusimaa.

  Skäggdopping, Podiceps ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Ungfågeln liknar en adult skäggdopping i sommardräkt, men huvudets teckning är svartvit. Hjässan och nacken är mörka, liksom strecket som går över ögat och ner på halssidan och ett annat streck som finns under ögat och är otydligt på halssidan.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Der lange und schmale Hals des Haubentauchers im Sommerkleid ist auf der Vorderseite weiß und von hinten dunkelbraun. Auf dem Oberkopf befindet sich ein schwarzer zweispitziger Schopf, den ein weißer, auf der Gesichtsseite rotbrauner Backenbart begrenzt. Die Rückenseite ist dunkelbraun, die Flanken und die Seiten (rot)bräunlich und die Bauchseite weiß. Im Flug erscheint der Haubentaucher schlank und an der Flügelbasis ist am Vorder- und Hinterteil ein weißer Fleck sichtbar. Die Läufe sind gelbgrau, der Schnabel ist gelblichbraun und die Regenbogenhaut des Auges ist rot. Der junge Haubentaucher ähnelt vom Kleid her dem Haubentaucher im Sommerkleid, die Zeichnung auf dem Kopf ist aber schwarzweiß. Der Oberkopf und der Nacken sind dunkel, genau wie der über dem Auge verlaufende und sich auf die Halsseite hinziehende Streifen sowie ein zweiter Streifen, der unter dem Auge beginnt und sich undeutlich zur Seite der Kehle hinzieht. Die Regenbogenhaut des Auges ist orangefarben. Der Haubentaucher im Winterkleid ähnelt dem im Sommerkleid, ihm fehlen jedoch der schwarze zweispitzige Schopf und der rotbraune Backenbart.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Las aves jóvenes generalmente se parecen a las adultas, excepto por su cabeza, que tiene un diseño de color blanco y negro, y no tiene crestas. El capuchón y la parte posterior del cuello son oscuros, y tiene una raya oscura por encima el ojo, y una segunda raya oscura debajo del ojo, que continúa de forma poco precisa sobre el lado de la garganta. El iris es de color naranja. El plumaje de invierno del somorgujo es de color similar al del verano, pero no tiene penachos en las orejas ni en las mejillas.

  Fjälluggla, Bubo scandi...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Häckningen koncentreras endast till lämmelrika år och arten kan låta bli att häcka i Finland till och med under tiotals år. Då tundrans smågnagarpopulationer kraschar söker sig fjällugglan söderut och påträffas då i södra Finland, Östersjöns södra delar och ända ner till mellersta Europa.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution: Only breeds occasionally in northernmost uplands of Finnish Lapland. Breeds most readily in good years for lemmings, and has sometimes been absent from Finland for periods lasting many years. In years after arctic small mammal populations decline steeply individuals may roam as far as Southern Finland, the Eastern Baltic and even Central Europe in search of food.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Répartition : Ne se reproduit que rarement sur les terres d’altitude les plus septentrionales de la Laponie finlandaise. Se reproduit principalement les années où les lemmings abondent, et a parfois totalement disparu de Finlande pendant des périodes pouvant durer de nombreuses années. Les années qui suivent un net déclin des populations de petits mammifères arctiques, des individus peuvent errer jusqu’à la Finlande du sud, la Baltique orientale et même l’Europe centrale à la recherche de nourriture.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Vorkommen: Als Brutvogel nur vereinzelt in Fjälllappland. Die Brut konzentriert sich nur auf die besten Lemmingjahre und die Art kann in Finnland über Jahrzehnte ohne Brut bleiben. Im Zuge von Hungerwanderungen aufgrund einer starken Abnahme des Kleinsäugerbestands in der Tundra kommen Vögel nach Südfinnland, in die Südteile der Ostsee und sogar bis nach Mitteleuropa.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribución: Solo se reproduce ocasionalmente en las altiplanicies de la región más al norte de la Laponia finlandesa. Se reproduce más fácilmente en los años en que hay muchos leminos, y algunas veces ha estado ausente en Finlandia, por períodos que duraron muchos años. En los años que siguen a la disminución abrupta de pequeños mamíferos, los ejemplares pueden desplazarse y llegar hasta el sur de Finlandia, el este del Báltico, e incluso Europa central, en busca de alimento.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Udbredelse: Yngler kun af og til i det nordligste højland i finsk Lapland. Yngler helst i gode år for Lemminger, og har sommetider været væk fra Finland i perioder, som har varet mange år. I år, hvor bestande af små arktiske pattedyr har været stejlt nedadgående kan individer vander så langt som til Sydfinland, de østlige Baltikum og selv Centraleuropa i søgning efter føde.

  Paddfot, Asperugo procu...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Kronan mörkt rödblå, sambladig, trattformad, 5-flikig. 5 vita fjäll i kronans mynning, längre ner 10 knölar. Fodret sambladigt, zygomorft, 5-flikigt, hårigt; efter blomningen blir det större, till slut styv, platt, formad av två flikiga delar, flikarnas spetsar utstående, krokförsedda.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Flower: Regular (actinomorphic), 2–3 mm (0.08–0.12 in.) wide. Corolla dark purple, fused, funnel-shaped, 5-lobed. Corolla mouth with white scales, 10 protuberances lower down. Calyx fused, irregular (zygomorphic), 5-lobed, hairy; enlarging after flowering to become stiff, flat, comprised of 2 multi-lobed parts, lobe tips spreading, barbed. Stamens 5. Gynoecium fused, single-styled. Flowers in axils, solitary or in pairs.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Fleur : Régulière (actinomorphe), 2–3 mm de large. Corolle violet foncé, soudée, en forme d’entonnoir, pentalobée. Entrée de la corolle dotée d’écailles blanches, 10 protubérances inférieures. Calice soudé, irrégulier (zygomorphe), pentalobé, velu, s’élargissant après la floraison pour devenir rigide et plat, constitué de deux sections multilobées, extrémités des lobes étalées et soyeuses. Cinq étamines. Gynécée soudé, style unique. Fleurs présentes dans les aisselles, solitaires ou par paires.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Blüte: Strahlig, 2-3 mm breit. Blumenkrone dunkel rotblau, verwachsenblättrig, trichterförmig, fünfteilig. Am Schlund der Blumenkrone fünf weiße Schuppen, weiter unten 10 Schuppen. Kelch verwachsenblättrig, zweiseitig symmetrisch, fünfteilig, behaart; nach der Blüte größer werdend, zuletzt steif, flach, aus zwei vielfach eingeschnittenen Teilen gebildet, Spitzen der Lappen nach außen zeigend, mit Haken. 5 Staubblätter. Gynoeceum verwachsenblättrig, ein Griffel. Blüten achselständig, einzeln – zu zweit.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Flor: Regular (actinomorfa), de 2-3 mm (0,08–0,12 pulg.) de ancho. Corola de color púrpura oscuro, fusionada, en forma de embudo, con 5 lóbulos. Boca de la corola con escamas blancas, 10 protuberancias más abajo. Cáliz fusionado, irregular (zigomorfo), con 5 lóbulos, piloso; se agranda luego de la floración para volverse rígido, aplanado, compuesto por dos partes multilobuladas, puntas de los lóbulos extendidas, punzante. Cinco estambres. Gineceo unido, con un solo estilo. Flores en axilas, solitarias o en pares.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Blomstre: Regelmæssige, 2-3 mm brede. Blomsterkronen er mørkt blåligrød, sammenvokset, tragtformet, 5-fliget. Blomsterkronen har en krans med skæl af 10 udvækster længere nede. Blomsterbægeret er sammenvokset, uregelmæssig, 5-fliget, håret; forstørres efter blomstringen og bliver stiv, flad, består af 2 mangefligede dele, fligespidserne spreder sig, skarpe. 5 støvdragere. Støvvejene er sammenvoksede, enkeltgriflede. Blomsterne er i aksler, enkeltstående eller i par.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Kukka: Säteittäinen, 2–3 mm leveä. Teriö tumman punasininen, yhdislehtinen, suppilomainen, 5-liuskainen. Teriön nielussa 5 valkeaa suomua, alempana 10 kyhmyä. Verhiö yhdislehtinen, vastakohtainen, 5-liuskainen, karvainen; kukinnan jälkeen suureneva, lopulta jäykkä, litteä, kahdesta moniliuskaisesta osasta muodostunut, liuskojen kärjet siirottavat, väkäselliset. Heteitä 5. Emiö yhdislehtinen, 1-vartaloinen. Kukat lehtihankaisia, yksittäin–kaksittain.

  Siklöja, Coregonus albu...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Lek: Leker i oktober-november. Lekplatsen är beroende på sjön antingen på grunt vatten eller längs en sluttande botten ända ner till 20 meters djup. I vissa sjöar kan man påträffa lekande siklöjor på vårvintern, och då leker de på större djup än andra siklöjor i samma sjö.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Reproduction: Spawns in October-November, sometimes in shallows sometimes in water up to 20 m deep, depending on the lake. Some lakes have populations that spawn in early spring in deeper water than autumn-spawning vendace in the same lake. Spawns at a young age, usually two years, sometimes in the autumn of its first year.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Reproduction : Fraye en octobre-novembre, parfois dans des eaux peu profondes, parfois à des profondeurs pouvant atteindre les 20 m, selon le lac. Certains lacs présentent des populations qui frayent au début du printemps dans des eaux profondes, tandis que d’autres populations se reproduisent en automne dans le même lac à faible profondeur. Est sexuellement mûr jeune, généralement deux ans, parfois à l’automne de sa première année.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Laichzeit: Laicht im Oktober–November. Der Laichplatz ist je nach See eine flache Stelle am Ufer oder liegt am Rand eines Abhangs zu einer tiefen Stelle in bis zu 20 m Tiefe. In manchen Seen trifft man auch im Spätwinter laichende Bestände der Kleinen Maräne, die im selben Gewässer tiefer als die normale, im Herbst laichende Kleine Maräne laichen. Die Kleine Maräne laicht recht früh zum ersten Mal, für gewöhnlich bereits mit zwei Jahren, manchmal sogar im Herbst ihres ersten Jahres.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Reproducción: Desova en octubre-noviembre, algunas veces en aguas poco profundas y otras veces en agua de hasta 20 m de profundidad, según el lago. Algunos lagos tienen poblaciones que desovan a principios de primavera en agua más profunda que el corégono blanco que desova en otoño en el mismo lago. Desova a edad temprana, habitualmente a los dos años, algunas veces en el otoño de su primer año.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Formering: Gyder i oktober-november, somme tider på grundt vand, sommetider i vand på op til 20 m dybt, afhængig af søen. Nogle søer har bestande, som gyder tidlig om foråret på dybere vand end efterårsgydende Heltling i samme sø. Gyder i en ung alder, almindeligvis to år, sommetider om efteråret af sit første år.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Kutu: Kutee loka–marraskuussa. Kutupaikka on järvestä riippuen rantamatalikoilla tai syvänteiden reunojen rinteillä aina 20 metrin syvyyteen. Joissakin järvissä tavataan myös kevättalvella kutevia muikkukantoja, jotka kutevat syvemmälle kuin normaali syyskutuinen muikku samassa vesistössä. Muikku kutee ensi kerran hyvin nuorena, yleensä jo 2-vuotiaana, joskus jopa syntymävuotensa syksynä.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Formering: Gyter i oktober november, noen ganger i grunt vann, andre ganger i vann med opptil 20 meters dybde, avhengig av innsjøen. Enkelte innsjøer har bestander som gyter tidlig om våren, i dypere vann enn høstgytende lagesild i samme innsjø. Gyter i ung alder, vanligvis når den er to år, men av og til om høsten allerede det første året.

  Knipa, Bucephala clangu...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Honan ruvar, ruvningstid 27-32 dygn. Ungarna är kvar i boet 1-1,5 dygn och lämnar boet genom att hoppa ner, vanligen på morgonen. Ungarna söker själv sin egen föda redan som mycket unga, men håller sig i början nära honan.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Breeding: 6–12 eggs laid in April–May, incubated by female for 27–32 days. Ducklings remain in nest for 1–1.5 days and then jump out down to the ground, usually in the morning. Ducklings learn to find food for themselves very soon, but stay together in a brood with their mother for some time, but they become independent before they are fully grown. Ducklings learn to fly within about 2 months.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Reproduction : 6 à 12 œufs pondus en avril–mai, couvés par la femelle pendant 27 à 32 jours. Les oisillons restent dans le nid entre un et un jour et demi, puis ils sautent à terre, généralement le matin. Ils apprennent à se nourrir seuls très vite, mais restent groupés avec leur mère pendant un certain temps, pour devenir indépendants avant qu’ils aient terminé leur croissance. Ils prennent leur envol après 2 mois environ.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Brut: Legt im April–Mai 6–12 Eier. Das Weibchen brütet, Brutdauer 27–32 Tage. Die Jungvögel halten sich 1–1,5 Tage lang im Nest auf und verlassen das Nest gewöhnlich am Morgen, indem sie herausspringen. Die Jungen suchen schon sehr früh selbst nach Nahrung, bleiben aber anfangs als Grüppchen beim Weibchen. Halb ausgewachsene Jungvögel leben für sich. Die Jungen lernen im Alter von 2 Monaten fliegen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Reproducción: Pone 6 a 12 huevos de abril a mayo, incubados por la hembra durante 27 a 32 días. Los patitos permanecen en el nido durante un día a un día y medio y luego brincan al suelo, generalmente por la mañana. Los patitos aprenden muy pronto a buscar comida por sí mismos, pero permanecen juntos en una nidada con su madre por algún tiempo. Se vuelven independientes antes de convertirse en adultos. Los patitos aprenden a volar aproximadamente a los 2 meses.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Formering: 6-12 æg bliver lagt i april-maj, udruget af hunnen i 27-32 dage. Ællingerne bliver i reden i 1-1,5 dage og hopper så ned på jorden, almindeligvis om morgenen. Ællingerne lærer meget hurtigt at finde føde selv, men de bliver sammen i et kuld sammen med deres mor et stykke tid, men de bliver selvstændige før de er fuldt udvoksede. Ællingerne lærer at flyve efter omkring 2 måneder.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Juhlapukuinen telkkäkoiras (loka-marrraskuusta kesäkuuhun) näyttää uidessaan melko valkoiselta. Pää, selän keskusta ja pyrstön tienoot ovat mustat. Tumma pää on vihreän metallinkiiltoinen ja suupielessä on pyöreä valkoinen täplä. Telkkänaaraan pää on tummanruskea ja muu höyhenpuku on yleisväriltään harmaa. Valkoista on kapeassa kaularenkaassa ja vatsassa. Telkän koivet ovat keltasävyiset. Koiraan ja naaraspukuisen telkän nokka on musta. Vanhalla naaraalla on keväisin keltainen rengas nokan kynnen takana. Telkän silmän värikalvo on keltainen.

  Lappsparv, Calcarius la...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Huvudet, strupen och bröstet är svarta. En vitaktig båge går ner från ögat och skiljer det svarta ansiktet från den rödbruna nacken. Sidorna är svartprickiga, buken är vit och ryggen är spräcklig i brunt och svart.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Male Lapland Buntings are colourful birds, with prominent black markings on their heads, throats and chests. A whitish eye-stripe curves downwards onto their neck, separating their black masks from reddish-brown patch on their nape. They have black markings on their flanks, white underparts, and mottled black and brown wings and back. Females resemble female Reed Buntings, though they are slightly larger, and their caps are more streaked, their cheeks are reddish-brown, and they have a white patch beneath each cheek (very small on juveniles). Their irises and legs are dark brown, and their beaks are yellow with a black tip.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Le bruant lapon mâle est un oiseau coloré qui présente des marques noires visibles sur la tête, la gorge et le poitrail. Une barre oculaire blanchâtre recourbée vers le bas en direction du cou sépare le masque noir du motif rougeâtre-marron présent sur la nuque. Il présente des marques noires sur ses flancs, un dessous blanc, ainsi que des ailes et un dos à motifs noirs et marron. La femelle ressemble à celle du bruant des roseaux, bien qu’elle soit légèrement plus grosse et que sa calotte soit plus striée. Ses joues sont marron-rougeâtre avec un motif blanc sur la partie inférieure (très petit chez les juvéniles). Son iris et ses pattes sont marron foncé, sont bec est jaune à extrémité noire.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Die Spornammer ist farbenreich. Ihr Kopf, die Kehle und die Brust sind schwarz. Vom Auge zieht sich ein eher heller Streifen nach unten, der das schwarze Gesicht vom rotbraunen Nacken abgrenzt. Die Flanken sind schwarz getüpfelt, der Bauch ist weiß und die Rückenseite schwarz und braun gescheckt. Die Spornammer im weiblichen Kleid ähnelt dem Rohrammerweibchen: Unterschiedlich sind der gestreifte Oberkopf, die rotbraunen Wangen und der Nackenfleck (beim Jungvogel sehr klein) sowie die leicht größere Größe. Die Regenbogenhaut des Auges und die Läufe der Spornammer sind dunkelbraun und der Schnabel ist gelb mit schwarzer Spitze.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Los escribanos machos son aves coloridas, con manchas negras destacadas en su cabeza, garganta y pecho. Tienen una franja blancuzca en el ojo que desciende hacia su cuello, separando si máscara negra de la mancha marrón rojiza que tiene en la nuca. Poseen manchas negras en sus flancos, partes superiores de color blanco y las alas y el dorso son moteadas con negro y marrón. Las hembras se parecen a los escribanos palustres, aunque son un poco más grandes, y su capuchón es más veteado; las mejillas son de color marrón rojizo y tienen una mancha blanca debajo de cada mejilla (muy pequeña en las aves jóvenes). El iris y las patas son de color marrón oscuro, y el pico es amarillo con punta negra.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Hanner hos Lapværling er farverige fugle med tydelige sorte markeringer på hoved, strube og bryst. En hvidlig øjestribe buer nedad på halsen, den adskiller deres sorte maske fra den rødbrune plet på nakken. De har sorte markeringer på siderne, hvide undersider og spraglede sorte og brune vinger og ryg. Hunnerne minder om hunner hos Rørspurv, men de er dog lidt større, og deres hætter er mere stribede, deres kinder er rødlig brune og de har hvide pletter under hver kind (meget lille hos unge fugle). Deres iris og ben er mørkebrune og deres næb er gult med en sort spids.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Lapinsirkkukoiras on värikäs. Sen pää, kurkku ja rinta ovat mustat. Silmästä kaartuu alaspäin valkeahko juova, joka erottaa mustan naaman punaruskeasta niskasta. Kupeet ovat mustatäpläiset, vatsa on valkoinen ja selkäpuoli mustan ja ruskean kirjava. Naaraspukuinen lapinsirkku muistuttaa pajusirkkunaarasta: eroina juovikas päälaki, punaruskeat posket ja niskatäplä (nuorella linnulla hyvin pieni) sekä aavistuksen suurempi koko. Lapinsirkun silmän värikalvo ja koivet ovat tummanruskeat ja nokka keltainen mustakärkinen.

  Björktrast, Turdus pila...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Bröstet är rostgult och svartprickigt. De svarta prickarna fortsätter ner på flankerna på båda sidor om den vita buken. Stjärt- och vingpennorna är svarta, vingundersidans täckfjädrar och undre vingroten är liksom hos dubbeltrasten vita.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Fieldfares are large thrushes, slightly smaller than the Mistle Thrush. Their backs are reddish brown but their heads, necks and rumps are grey. Their breasts are orangish yellow marked with dark speckles that continue onto their flanks either side of their white underbellies. Their tail and wing feathers are black, but their underwing coverts and axillaries are white, like those of the Mistle Thrush. Male and female Fieldfares have almost identical plumage. Juvenile birds can be recognised by their brownish grey heads and necks, and more extensive speckling.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	La grive litorne est une grosse grive, un peu plus petite que la grive draine. Son dos est marron-rougeâtre, tandis que sa tête, son cou et son croupion sont gris. Sa poitrine est jaune-orangé tacheté de mouchetures foncées qui se poursuivent sur ses flancs des deux côtés de son bas-ventre blanc. Sa queue et ses rémiges sont noires, tandis que ses couvertures sous-alaires et ses axillaires sont blanches, comme chez la grive draine. Le dimorphisme sexuel est très limité. Les juvéniles sont reconnaissables grâce à leur tête et à leur cou gris-brunâtre, ainsi qu’aux mouchetures plus étendues.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Die Wacholderdrossel ist eine große Drossel, etwas kleiner als die Misteldrossel. Ihr Rücken ist rotbraun, Kopf, Nacken und Bürzel sind grau. Die Brust ist rostgelb und schwarzgefleckt. Die schwarze Fleckzeichnung setzt sich auf den Flanken beidseits des weißen Bauches fort. Die Schwanz- und Flügelfedern sind schwarz, die Deckfedern der Flügelunterseite und die Achseln sind wie bei der Misteldrossel weiß. Die unterschiedlichen Geschlechter tragen bei der Wacholderdrossel fast dasselbe Federkleid. Die junge Wacholderdrossel ist am braungrauen Kopf und Nacken sowie an der stärkeren Fleckzeichnung zu erkennen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	El zorzal real es un tordo grande, levemente más pequeño que el zorzal charlo. El dorso es de color marrón rojizo pero la cabeza, el cuello y la rabadilla son de color gris. El pecho es de color amarillo anaranjado, marcado con motas oscuras que continúan sobre los flancos, en ambos lados de la parte inferior del abdomen, de color blanco. Las plumas de la cola y las alas son de color negro, pero las cobertoras y axilares de la parte inferior del ala son de color blanco, como las del zorzal charlo. El plumaje de los machos y las hembras del zorzal real es casi idéntico. Las aves jóvenes se pueden reconocer por la cabeza y el cuello de color gris pardusco, y un moteado más extenso.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Sjagger er en stor drossel, lidt mindre end Misteldrossel. Dens ryg er rødlig brun, men dens hoved, hals og gump er grå. Dens bryst er orange gulligt markeret med mørke pletter som fortsætter på siderne på hver side af dens hvide underbug. Dens hale og vingefjer er sorte, men dens undervinge og armhule dækfjer er hvide, lige som dem hos Misteldrosselen. Hannen og hunnen hos Sjagger har næsten identisk fjerdragt. Unge fugle kan genkendes på deres brunligt grå hoved og hals, og mere udprægede pletter.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Räkättirastas on kulorastasta hieman pienempi isokokoinen rastas. Sen selkä on punaruskea, pää, niska ja yläperä ovat harmaat. Rinta on ruosteenkeltainen ja mustatäplikäs. Musta täplitys jatkuu kupeilla valkoisen vatsan molemmin puolin. Pyrstö- ja siipisulat ovat mustat, siiven alapuolen peitinhöyhenet ja kainalot ovat kulorastaan tavoin valkoiset. Räkättirastaan sukupuolet ovat höyhenpuvultaan lähes identtiset. Nuori räkättirastas on tunnistettavissa ruskeanharmaasta päästä ja niskasta sekä runsaammasta täplityksestä.

  Dalripa, Lagopus lagopu...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Flyttning: Stannfågel som i Lappland vintertid söker sig från fjällbjörkskogen ner i dalarna. Lever i övriga delar av landet sommar och vinter i samma miljö. Oregelbundna vandringar har också iakttagits hos arten, ibland tiotals (hundratals?) kilometer.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration: Sedentary in most parts of range, though in upland regions of Lapland birds move from higher birch stands down into valleys for the winter. May also roam irregularly for tens (and perhaps even hundreds) of kilometres.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration : Sédentaire presque partout sur son aire de répartition, même si dans les régions d’altitude de la Laponie, les oiseaux descendent des forêts de bouleaux les plus hautes vers les vallées en hiver. Peut également errer sur de dizaines (voire des centaines) de kilomètres.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Zugverhalten: Standvogel, der im Winter von den Fjällbirkenwäldern Lapplands in die Täler herunterkommt. Anderswo in Finnland verbringt er Sommer wie Winter in derselben Umgebung. Man hat bei der Art auch unregelmäßige Wanderungen festgestellt, die manchmal über Dutzende (Hunderte?) von Kilometern reichen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migración: Es sedentario en la mayor parte de su zona de distribución, aunque en regiones de la altiplanicie de Laponia se desplaza desde las regiones altas de abedules hacia los valles durante el invierno. También puede desplazarse en forma irregular por decenas (y tal vez de cientos) de kilómetros.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Træk: Standfugl i det meste af sin rækkevidde, men i højlandsregioner i Lapland flytter fugle sig fra høje birkebestande ned i dalene om vinteren. Kan også vandre uregelmæssigt over tier (og måske hundreder) af kilometer.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Ravinto: Vaihtelee iän ja vuodenajan mukaan. Pääravintona erilaiset ruohokasvien, pensaiden ja lehtipuiden silmut, versot ja lehdet. Syksyisin runsaammin erilaisia marjoja, talvella lähes pelkästään pajujen ja koivujen silmuja. Riekon poikasten ensiravinto koostuu hyönteisistä (mm. hyttyset), siirtyminen kasviravintoon tapahtuu lentokyvyn kehittymisen yhteydessä.

  Rosenbinka, Erigeron bo...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Pistillen sambladig, 1 stift, 2 märken. Holkfjällen tegellagda, ofta olika långa, smala, vithåriga, kal spets, brunvioletta. Blomkorgarna vanligtvis enskilt i toppen på stjälken, sällan 1-2 mindre blomkorgar längre ner.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Flower: Flowers form 2–3 cm (0.8–1.2 in.) wide, single flower-like capitula surrounded by involucral bracts. Capitulum ray-florets first white, later light red or purple, tongue-like; intermediate florets thread-like; disk florets first yellowish, later brownish red, tubular, small. Stamens 5. Gynoecium composed of 2 fused carpels. Involucral bracts overlapping, often different lengths, narrow, white-hairy, glabrous tips, brownish violet. Capitula usually solitary, terminating the stem, on rare occasions 1–2 smaller capitula lower down.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Blüte: Die Blüten bilden von den Deckblättern geschützte blütenartige, 2–3 cm breite Körbchen. Randblümchen der Körbchen anfangs weiß, später hell(blau)rot, zungenförmig; Zwischenblüten fadenartig; Scheibenblüten anfangs gelblich, später braunrötlich, röhrenförmig, klein. 5 Staubblätter. Gynoeceum verwachsenblättrig, ein Griffel, zwei Narben. Deckblätter überlappen sich, oft unterschiedlich lang, schmal, weiß behaart, kahl an der Spitze, braunviolett. Gewöhnlich Körbchen einzeln am Ende des Stängels, selten weiter unten zusätzlich 1–2 kleinere Körbchen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Blomstre: Blomstre fra 2-3 cm brede, enkelt blomsterlignende hoved dækket af dækblade. Hovedets strålesmåblomstre er først hvide, senere lyst røde eller violette, tungelignende; mellemliggende småblomstre er trådlignende; disksmåblomstrene er først gullige, senere brunlig røde, rørformede, små. 5 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Dækblade overlapper, ofte forskellige i længden, smalle, hvidhårede, glat spids, brunlig violette. Hovedet er almindeligvis enkeltstående, afslutter stilken, i sjældne tilfælde 1-2 mindre hoveder længere nede.

  Härfà¥gel, Upupa epops ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Härfågelns vingar är runda i toppen och likt stjärten svartvitbrokiga, huvud, hals, skuldra, framrygg och buk är rostgula. På huvudet en rostgul och svartprickig tofs, som fågeln kan spänna upp och fälla ner som en solfjäder.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Hoopoes are distinctive thrush-sized birds with striking black, white and pinkish plumage. Their round-ended wings and tail are black and white. Head, neck, upper back, and underparts pinkisht. They have large fan-like pinkish crests with black spots, which they can open out and close at will. Hoopoes have grey legs, blackish beaks and brown irises.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	La huppe fasciée est un oiseau caractéristique de la taille d’une grive au plumage noir, blanc et rosâtre remarquable. Ses ailes et sa queue à extrémité arrondie sont noir et blanc. Tête, cou, dessus noirs et dessous rosâtre. Possède une grande crête rosâtre en forme d’hélice avec des taches noires, qu’elle peut ouvrir et fermer à volonté. La huppe fasciée possède des pattes grises, un bec noirâtre et un iris marron.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Der Wiedehopf ist ein etwa drosselgroßer eigenwillig aussehender Vogel, der ein schwarz, weiß und rostgelb gefärbtes Kleid trägt. Beim Wiedehopf sind die runden Flügel und der Schwanz schwarzweiß, Kopf, Hals, Schultern, Vorderrücken und Bauch sind rostgelb. Am Kopf befindet sich eine rostgelbe und schwarzgetüpfelte Haube, die der Vogel aufstellen und wie einen Fächer zusammenfalten kann. Die Läufe sind grau, der Schnabel eher schwarz und die Regenbogenhaut des Auges ist braun.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	La abubilla es un ave peculiar, del tamaño del tordo, con un plumaje llamativo de color negro, blanco y rosáceo. Sus alas con puntas redondeadas y su cola son de color blanco y negro. Su cabeza, cuello, parte superior del dorso, y partes inferiores son de color rosáceo. Tiene una cresta grande, en forma de abanico, de color rosáceo, con manchas negras, que pueden abrir y cerrar voluntariamente. La abubilla tiene patas grises, pico negruzco e iris marrón.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Hærfugl er særprægede fugle på størrelse med drosler med påfaldende sort, hvid og lyserød fjerdragt. Deres rundspidsede vinger og hale er sorte og hvide. Hoved, hals, den øvre del af ryggen og undersiden er lyserøde. De har en stor vifteformet lyserød kam med sorte pletter, som de kan åbne og lukke som de vil. Hærfugle har grå ben, sort næb og brun iris.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Harjalintu on omalaatuisen näköinen rastaan kokoinen lintu, jolla on mustan, valkoisen ja ruosteenkeltaisen kirjava puku. Harjalinnun pyöreäpäiset siivet ja pyrstö ovat mustavalkoiset, pää, kaula, hartiat, etuselkä ja vatsa ovat ruosteenkeltaiset. Päässä on ruosteenkeltainen ja mustapilkkuinen töyhtö, jota lintu voi nostaa pystyyn ja painaa kokoon viuhkan tavoin. Koivet ovat harmaat, nokka on mustahko ja silmän värikalvo ruskea.

  Lake, Lota lota (L.) - ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Den trivs på bottnen i kalla vatten. På sommaren tar den sig ner på djupet där vattnet är svalt, och söker föda i mörkret främst med hjälp av lukt- och känselsinnet. Arten trivs inte i de allra syrerikaste och syrefattigaste vattnen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution and habitat: Common in all coastal waters as well as inland waterways throughout Finland. Prefers cold water, retreating in summer to deep, cool water where it seeks food using its well developed sense of smell and feel. Does not thrive in water that is either acidic or low in oxygen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution et biotope : Commun dans toutes les eaux côtières ainsi que dans les cours d’eau intérieurs de la Finlande. Parce qu’elle préfère les eaux froides, la lotte se retire en été dans les eaux profondes et fraîches où elle recherche de la nourriture grâce à ses sens tactile et olfactif bien développés. Ne se plaît pas dans les eaux acides ou peu oxygénées.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Verbreitung und Lebensumfeld: Die Quappe kommt in ganz Finnland in den Binnengewässern vor und ist in allen finnischen Meeresgebieten verbreitet. Die Quappe ist ein Grundfisch in kalten Gewässern. Im Sommer zieht sie sich ins tiefe kühle Wasser zurück und jagt zur Dämmerung meist mithilfe ihres Geruchs- und Tastsinnes. In sehr sauren und sauerstoffarmen Gewässern fühlt sich die Quappe nicht wohl.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribución y hábitat: Son comunes en todas las aguas costeras al igual que en vías navegables interiores en toda Finlandia. Prefiere el agua fría, y en verano se retira a aguas frías, profundas, donde busca alimento mediante su bien desarrollado sentido del olfato y el tacto. No prospera en agua ácida con poco oxígeno.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Udbredelse og levesteder: Almindelig i alle kystområder so vel som inde i landet over hele Finland. Foretrækker koldt vand, om sommeren trækker den sig tilbage til dybt koldt vand, hvor den finder føde ved hjælp af sin veludviklede lugte og følesans. Trives ikke i vand som er syreholdigt eller har lavt iltindhold.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Levinneisyys ja elinympäristö: Madetta esiintyy sisävesissä koko maassa ja kaikilla merenrannikoillakin se on tavallinen. Made on kylmien vesien pohjakala. Kesäisin se vetäytyy syvään viileään veteen ja saalistaa hämärän aikaan lähinnä haju- ja tuntoaistinsa avulla. Kaikkein happamimmissa ja vähähappisimmissa vesissä made ei viihdy.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Utbredelse og biologi: Vanlig langs hele kysten og i alle vassdrag i Finland. Foretrekker kaldt vann, og oppsøker om sommeren dypt og kaldt vann der den finner mat ved hjelp av sin velutviklede lukte- og følesans. Liker seg ikke i surt vann eller vann med lavt oksygennivå.

  Murgrönsveronika, Veron...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Murgrönsveronikans lilla blekblå krona framstår som mycket anspråkslös. Den verkar ändå väcka insekternas intresse, så åtminstone ibland sker korspollinering. Vid dåligt väder hålls blomman sluten utan att det verkar påverka fröets utveckling, och självpollinering torde vara regel snarare än undantag.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Ivy-leaved speedwell’s small corolla is pale blue and modest looking. To insects, however, it seems interesting, so cross-pollination occurs, at least sometimes. In bad weather the flower stays closed without any negative influence on the development of the seeds and it seems that self-pollination is common. The few, boat-like seeds are surprisingly large. Like other speedwells they have an oily appendage which attracts ants to spread the seed. The adaptation that is connected with this way of spreading the seed is probably also why the flower-stalk curves down as the fruit ripens – it’s easier for ants to reach.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	La petite corolle bleu pâle de la véronique à feuilles de lierre est d’aspect modeste. Parce qu’elle intéresse toutefois les insectes, la pollinisation croisée peut parfois se produire. Sous de mauvaises conditions climatiques, la fleur reste fermée sans que cela influe négativement sur le développement des graines. L’autopollinisation semble fréquente. Les rares graines en forme de coque de bateau sont étonnamment grandes. Comme chez les autres véroniques, ces graines possèdent un appendice huileux qui attire les fourmis, ce qui assure leur dissémination. L’adaptation liée à ce mode de dissémination explique probablement pourquoi le pédoncule de la fleur s’incline lorsque le fruit mûrit, facilitant ainsi l’accès aux fourmis.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Die kleine Blumenkrone des Efeublättrigen Ehrenpreises ist blassblau und für das menschliche Auge ausgesprochen unscheinbar. Für Insekten scheint sie jedoch interessant zu sein, sodass es in den Blüten immer wieder zu Fremdbestäubung kommt. Bei schlechtem Wetter kann die Blüte geschlossen bleiben, ohne dass die Samenentwicklung darunter zu leiden scheint, und Selbstbestäubung scheint eher die Regel als die Ausnahme zu sein. Die wenigen, bootsförmigen Samen sind überraschend groß. An ihnen befindet sich wie bei den anderen Ehrenpreisen auch ein ölhaltiges Anhängsel, um Ameisen zur Verbreitung der Samen anzulocken. Eine mit dieser Verbreitungsart verbundene Anpassung scheint auch die während der Fruchtreifung zunehmende Neigung der Blütenstiele zur Erdoberfläche hin zu sein – näher zu den Ameisen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	La corola pequeña de la hiedrezuela terrestre es de color azul claro y de aspecto modesto. Para los insectos, sin embargo, resulta interesante, por lo que tiene lugar la polinización cruzada, al menos algunas veces. Cuando el clima es malo, la flor permanece cerrada sin ninguna influencia negativa en el desarrollo de las semillas, y parece que la autopolinización es común. Las pocas semillas similares a bote son sorprendentemente grandes. Como muchas otras verónicas, tiene un apéndice aceitoso que atrae a las hormigas para propagar la semilla. La adaptación que se relaciona con esta forma de propagar la semilla es probablemente también el motivo por el cual el pedúnculo de la flor se curva hacia abajo cuando el fruto madura; es más fácil para las hormigas alcanzarlo.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Ærenpris Vedbend lille blomsterkrone er lyst blå og beskeden af udseende. Den ser dog interessant ud for insekter, så krydsbestøvning forekommer, i det mindste sommetider. I dårligt vejr forbliver blomsterne lukkede uden noget negativ påvirkning af udviklingen af frøene, og det ser ud til at selvbestøvning er almindelig. De få, bådlignende frø er overraskende store. Lige som andre ærenpris har de et olieagtigt vedhæng som tiltrækker myrer til at sprede frøene. Den tilpasning som er kommet i forbindelse med denne måde at sprede frøene er måske forklaringen på hvorfor blomsterstilken buer nedad når frugten modnes – den er lettere for myrer at nå.

  Grà¥spett, Picus canus ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Gröngölingen är större än gråspetten. Gröngölingen har alltid mycket svart kring ögonen och rött på hjässan och ända ner till nacken. Gröngölingen saknar den för gråspetten typiska grå färgen på huvudet.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	), which are however extremely rare here. Green Woodpeckers nest in Sweden and the Baltic Countries in declining numbers. The wide gulfs of the Baltic Sea are a barrier to its spread, since Green Woodpeckers are known to avoid flying across any kinds of wide open spaces. Green Woodpeckers are slightly larger than their grey-headed cousins, and have more extensive black facial markings and red caps extending to the back of their necks. They generally lack the characteristic grey colouring visible on the heads of Grey-headed Woodpeckers.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	), oiseau extrêmement rare dans ce pays. Le pic vert niche de moins en moins souvent en Suède et dans les pays baltiques. Les grands golfes de la mer Baltique constituent une barrière pour son expansion, puisqu’il n’aime pas voler au-dessus des espaces ouverts de tout type. Le pic vert est légèrement plus gros que son cousin cendré, ses marques faciales noires sont plus grandes et sa calotte rouge s’étend à l’arrière de son cou. Généralement, il ne présente pas la couleur grise caractéristique visible sur la tête du pic cendré.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	) verwechselt, der hier eine große Seltenheit ist. Den Grünspecht trifft man als zurückgehenden Brutvogel in Schweden und im Baltikum an. Die Ostsee mit ihren Buchten ist für die Art eine wirkungsvolle Verbreitungsbarriere, da der Grünspecht dafür bekannt ist, dass er die Überquerung großer offener Plätze meidet. Der Grünspecht ist größer als der Grauspecht. Der Grünspecht ist um das Auge herum immer reichlich schwarz und am Kopf trägt er bis in den Nacken rote Farbe. Am Kopf des Grünspechts fehlt die für den Grauspecht typische graue Farbe.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Los pitos canos que se ven en Finlandia a menudo se identifican erróneamente como pitos reales, que son sumamente raros aquí. Los pitos reales anidan en Suecia y en los países bálticos en números cada vez menores. Los amplios golfos del mar Báltico son una barrera para su propagación, ya que se sabe que los pitos reales evitan volar en todo tipo de espacios muy abiertos. Los pitos reales son un poco más grandes que sus primos de cabeza gris, y tienen manchas faciales más amplias y capuchón rojo que se extiende hasta la parte posterior de su cuello. En general carecen del color gris característico visible en la cabeza de los pitos canos.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	), som dog er ekstremt sjældne her. Grønspætter yngler i Sverige og de baltiske lande i et nedadgående antal. Den brede Botniske Bugt er en grænse for dens udbredelse eftersom Grønspætter er kendt for at undgår at flyve over enhver slags åbne steder. Grønspætter er lidt større end deres gråligere slægtninge, og har mere udprægede sorte ansigtsmarkeringer og rød hætte, som strækker sig til bagsiden af halsen. De mangler almindeligvis den karakteristiske grå farve, som er synlig på hovedet af Gråspætten.

  Sidensvans, Bombycilla ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Ses i södra Finland i månadsskiftet september-oktober. Under dåliga bärår fortsätter flyttningen snabbt till och med ner till medelhavsländerna och till Kaukasien. Goda bärår blir den kvar ända till december-februari.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration: Roams widely in flocks on invasions, by day. Often seen in Southern Finland in late September and early October. When berries are scarce, flocks rapidly move further south, even as far as the Mediterranean and the Caucasus. In good years for berries flocks remain in Finland until December or even February. Return migration much less conspicuous, between March and May.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration : Erre de jour en formations invasives. Souvent observé dans le sud de la Finlande fin septembre et début octobre. Lorsque les baies se font rares, les formations se déplacent rapidement vers le sud, parfois jusqu’à la Méditerranée et le Caucase. Les années fastes, les formations restent en Finlande jusqu’en décembre ou même jusqu’en février. La migration de retour, qui se situe entre mars et mai, est moins remarquable.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Zugverhalten: Typischer Wandervogel, Wanderbewegungen erfolgen am Tage. Wird in Südfinnland um den Monatswechsel September-Oktober beobachtet. In schlechten Beerenjahren setzt er den Zug schnell bis in die Mittelmeerländer und in den Kaukasus fort. In guten Beerenjahren bleibt er zumindest bis Dezember–Februar in Finnland. Rückkehr oft unbemerkt, im März–Mai.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migración: Se desplaza generalmente en bandadas de incursiones, de día. A menudo se puede ver en el sur de Finlandia a fines de septiembre y principios de octubre. Cuando las bayas escasean, las bandadas avanzan rápidamente hacia el sur, incluso llegan hasta los países del Mediterráneo y la región del Cáucaso. En los años en los que hay muchas bayas las bandadas permanecen en Finlandia hasta diciembre o incluso febrero. La migración de retorno es mucho menos notable, entre marzo y mayo.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Træk: Vandrer udstrakt om dagen i store flokke på indtrængen. Ses ofte i det sydlige Finland sent i september og tidlig oktober. Når der er mangel på bær, flyver flokke hurtigt længere sydpå, selv så langt som Middelhavet og Kaukasus. I gode år for bær bliver flokkene i Finland indtil december eller selv februar. Det er ikke lige synligt hvornår den kommer tilbage fra træk, imellem marts og maj.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Muutto: Tyypillinen vaelluslintu, muuttoliikkeet tapahtuvat päivisin. Nähdään Etelä-Suomessa syys–lokakuun vaihteessa. Huonoina marjavuosina jatkaa muuttoa nopeasti jopa Välimeren maihin ja Kaukasukselle asti. Hyvinä marjavuosina pysyy Suomessa aina joulu–helmikuulle asti. Paluumuuttoa usein huomaamatonta, maalis– toukokuussa.

  Skarpsill, Sprattus spr...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Färg: Sidorna är silverglänsande och ryggen nästan svart, för att längre ner bli ljusare i olika nyanser av blått. Strömmingen däremot har ofta en grönare grundnyans.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Colouring: Sides silvery, back almost black, lower down deep bluish. The backs of Baltic herring are usually more greenish.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Coloration : Flancs argentés, dos presque noir, bleu profond plus bas. Le dos du hareng de la Baltique est généralement plus verdâtre.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Färbung: Die Seiten sind silbrig und der Rücken fast schwarz, er wird nach unten heller mit bläulichen Farbtönen. Auf dem Rücken des gleich aussehenden Ostseeherings befindet sich für gewöhnlich eine grünlichere Gesamtfärbung.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Coloración: Flancos plateados, negros o casi negros, más abajo de color azulado intenso. El dorso del arenque del Báltico en general es más verdoso.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Farver: Siderne er sølvfarvede, ryggen næsten sort, længere nede dybt blålig. Ryggen på Østersøsild er almindeligvis mere grønlig.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Väritys: Kyljet ovat hopeiset ja selkä lähes musta vaaleten sitten alaspäin sinisen sävyissä. Samannäköisen silakan selässä on yleensä vihreämpi yleissävy.

  Oxtunga, Anchusa offici...  

Show textShow cached sourceOpen source URL

Dess frön är anpassade för att spridas med myror, men till Finland har arten kommit på människans försorg. Arten har hos oss gjort sig hemmastadd i sydvästra Finland, längs vägar, på gårdsplaner och vid ruiner, som ett minnesmärke från den tid då arten ännu odlades som medicinalväxt.

Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain

Die Gemeine Ochsenzunge wächst indigen auf den Steppen Südosteuropas. Ihre Samen sind ursprünglich daran angepasst, durch Ameisen verbreitet zu werden, nach Finnland beispielsweise gelangte die Art jedoch mit dem Menschen. Die Art hat sich am ehesten als Überrest des vor Langem eingestellten Heilpflanzenanbaus an Wegrändern, Höfen und Ruinen von Dörfern in Südwestfinnland angesiedelt. Die Gemeine Ochsenzunge wurde als beruhigendes und schmerzlinderndes Heilmittel eingesetzt, in größeren Dosen auch als Abführmittel. Die jungen Blätter kann man zerkleinert auch in den Salat geben oder wie Spinat zubereiten. Heutzutage sieht man die Art wegen ihrer schönen Blüten manchmal als Zierpflanze. Bei vielen Raublattgewächsen sind die den Schlund der Blumenkrone fast verschließenden Knoten, Schuppen oder Härchen als deutlicher Farbunterschied an den Blumen der Gemeinen Ochsenzunge sichtbar. Zweck dieses Baus ist es, den Saugrüssel der Bestäuberinsekten so in die Nektarien zu lenken, dass er zwangsläufig sowohl die Narbe des Fruchtblatts als auch die Staubblätter berührt. Aufgrund ihrer abweichenden weißen Farbe sind sie gleichzeitig auch ein offensichtlich wirkungsvoller Wegweiser zum Nektar. Die Röhre der Blumenkrone ist bei den Ochsenzungen länger als beispielsweise bei deren nahen Verwandten, den Vergissmeinnichten oder Hundszungen, sodass an die Nektarvorräte der Blüte nur die Insekten mit der längsten Zunge gelangen.

  Blomväxter - NatureGate  

Show textShow cached sourceOpen source URL	…Kronan mörkt rödblå, sambladig, trattformad, 5-flikig. 5 vita fjäll i kronans mynning, längre ner 10 …
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	…forms the fruit valves which are roundish to kidney-shaped, with entire or crenulate margins, and …

  Svartsnäppa, Tringa ery...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Litet större än rödbenan, smalare och med längre ben. Inget vingband på vingen. På ryggen ett vitt, cigarrformat område som når ner till övergumpen. Adult nästan svart, ungfågeln liknar rödbenan men är ljusare.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Appearance: A member of the sandpiper family of waders. Slightly larger, slimmer and longer-legged than Redshank. No wing bars. Long cigar-shaped white patch on back between wings, extending to rump. Mature birds almost black; younger birds resemble pale Redshanks.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Aspect : Membre de la famille des échassiers du chevalier. Légèrement plus grand, plus élancé et à pattes plus longues que le chevalier gambette. Aucune barre sur les ailes. Tache blanche en forme de cigare sur le dos entre les ailes, s’étendant jusqu’au croupion. Oiseaux adultes presque noirs. Les jeunes ressemblent à des chevaliers gambettes de couleur claire.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Allgemeine Beschreibung: Zur umfangreichen Familie der Schnepfenvögel gehörender Regenpfeifer. Etwas größer als der Rotschenkel, schlanker und mit längeren Läufen. Am Flügel kein Flügelstreifen. Auf dem Rücken weiße zigarrenförmige Fläche, die bis zum Bürzel geht. Altvogel fast schwarz, der junge Vogel ähnelt dem Rotschenkel, jedoch heller.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Aspecto: Miembro de la familia del andarríos de aves zancudas. Ligeramente más grande, más delgado y con patas más largas que el archibebe. No tiene barras alares. Parche largo de color blanco, fusiforme, en el dorso, entre las alas, que se extiende hasta la rabadilla. Las aves maduras son de color casi negro; las aves jóvenes se parecen al archibebe pálido.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Udseende: Et medlem af Sneppefuglene som er vadefugl. Lidt større, slankere og har længere ben end Rødben. Ingen bånd på vingerne. Lang cigarformet hvid plet på ryggen mellem vingerne strækker sig til gumpen. Voksne fugle er næsten sorte; yngre fugle minder om lyse Rødben.

  Strömming, Clupea haren...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Färg: Sidorna är silverfärgade och den mörka ryggen blir ljusare längre ner och skiftar olika nyanser av grönt. Skarpsillen har däremot mer blå färgtoner på ryggen. Jätteströmmingen och staksillen går att skilja åt med hjälp av raden av mörka fläckar som hos staksillen börjar bakom gällocket.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Colouring: Sides silvery, back dark on top, greenish lower down. The back of the sprat is more bluish. Giant Baltic herring lack the row of dark spots that characterise the twaite shad.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Coloration : Flancs argentés, dos foncé au sommet, verdâtre plus bas. Le dos du sprat est plus bleuâtre. La forme géante du hareng de la Baltique ne possède pas la rangée de taches foncées qui caractérise l’alose feinte.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Färbung: Die Seiten sind silbern und der Rücken ist dunkel, nach unten zu Grün aufhellend. Auf dem Rücken der gleich aussehenden Sprotte findet sich ein mehr blauer Gesamtfarbton. Den „Riesenostseehering“ und die Finte unterscheidet man am besten durch die bei der Finte hinter dem Kiemendeckel beginnende Reihe von dunklen Flecken.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Coloración: Flancos plateados, dorso oscuro en la parte superior, verdoso más abajo. El dorso del espadín es más azulado. El arenque gigante carece de la fila de manchas oscuras que caracteriza a la saboga.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Farver: Siderne er sølvfarvede, ryggen er mørk ovenpå, grønlig længere nede. Ryggen hos Brislingen er mere blålig. Kæmpe Østersøsild mangler rækken af mørke pletter, der kendetegner Stavsild.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Väritys: Kyljet ovat hopeiset ja selkä tumma vaaleten alaspäin vihreän sävyisenä. Samannäköisen kilohailin selässä on sinisempi yleissävy. Jättiläissilakan ja täpläsillin erottaa parhaiten täpläsillin kiduskannen takaa alkavasta tummien täplien rivistä.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Farge: Sidene er sølvfarget, ryggen mørk øverst og grønnaktig lenger nede. Brisling har en mer blåaktig rygg. Kjempevarianten av østersjøsild mangler raden med mørke flekker som kjennetegner stamsild.

  Steglits, Carduelis car...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Flyttning: Dagflyttare. Höstflyttningen i oktober-november, återkomst i mars-april. Övervintringsområdena finns i södra Skandinavien och ner till Mellaneuropa. En del övervintrar i Finland.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration: Diurnal. Most birds leave Finland October–November, returning in March–April. Main wintering areas in Southern Scandinavia and Central Europe, though some birds winter in Finland.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration : Diurne. La plupart des oiseaux quittent la Finlande en octobre–novembre, pour revenir en mars–avril. Les principales zones d’hivernage se trouvent en Scandinavie du sud et en Europe centrale, bien que certains oiseaux hivernent en Finlande.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Zugverhalten: Tagzieher. Herbstzug Oktober–November, Rückkehr März-April. Die Wintergebiete befinden sich in Südskandinavien und Mitteleuropa. Ein Teil überwintert in Finnland.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migración: Diurna. La mayoría de las aves abandonan Finlandia de octubre a noviembre, y regresan de marzo a abril. Las principales zonas donde pasan el invierno son al sur de Escandinavia y Europa central, aunque algunas aves pasan el invierno en Finlandia.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Træk: Dagligt. De fleste fugle forlader Finland i oktober-november, kommer tilbage i marts-april. Overvinter hovedsagligt i det sydlige Skandinavien og Centraleuropa, dog kan nogle fugle overvintre i Finland.

  Tallbit, Pinicola enucl...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Utbredning: En fågel från Lapplandsskogarna som ibland vandrar ända ner till sydkusten. Finlands häckningsbestånd beräknat till 5.000-20.000 par. Minskat kraftigt.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution: Breeds in forests in Central and Southern Finnish Lapland, but often roams, even as far as southern coastal regions. Finnish population estimated at 5,000–20,000 pairs. Has declined greatly in recent times.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Répartition : Se reproduit dans les forêts de la Laponie finlandaise centrale et méridionale, mais erre souvent, jusqu’aux régions côtières du sud. La population finlandaise est estimée à 5 000-20 000 couples. A fortement décliné récemment.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Vorkommen: Vogel in Waldlappland, der manchmal auch bis zur finnischen Südküste wandert. Der finnische Brutbestand wird auf 5.000–20.000 Paare geschätzt. Der Bestand hat kräftig abgenommen.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribución: Se reproduce en bosques del centro y sur de la Laponia finlandesa, pero a menudo se desplaza, incluso hasta regiones costeras del sur. La población finlandesa se estima en 5.000 a 20.000 parejas. Ha disminuido enormemente en los últimos años.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Udbredelse: Yngler i skove i det centrale og sydlige finsk Lapland, men vandrer ofte, selv så langt som til de sydlige kystegne. Den finske bestand er anslået til 5.000-20.000 par. Har været meget nedadgående den sidste tid.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Esiintyminen: Metsä-Lapin lintu, joka joskus vaeltaa etelärannikolle asti. Suomen pesimäkannaksi arvioitu 5.000–20.000 paria. Taantunut voimakkaasti.

  Sothöna, Fulica atra - ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Föda: Ryggradslösa djur, vattenväxter. Heldyker, men flyter upp som en kork från dykplatsen (dyker inte i sidled utan rakt ner).
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Diet: Invertebrates, aquatic plants. Dives in search of food, bobbing back up to the same place on the surface like a cork (dives directly downwards, not straying away from original location while underwater).
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Nahrung: Wirbellose Tiere, Wasserpflanzen. Taucht, schnellt aber an der Eintauchstelle wieder wie ein Korken an die Oberfläche (taucht nicht in seitliche Richtung, sondern gerade nach unten).
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Føde: Hvirvelløse dyr, vandplanter. Dykker i søgen efter føde, kommer op igen som en prop på samme sted på overfladen (dykker lige ned, svømmer ikke væk fra det oprindelige sted når den er under vandet).
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Ravinto: Selkärangattomat eläimet, vesikasvit. Kokosukeltaa, mutta pullahtaa pintaan sukelluspaikalta kuin korkki (ei sukella sivusuunnassa vaan suoraan alas).

  Lappmes, Parus cinctus ...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Flyttning: Stannfågel. Vandrar ibland ända ner till södra Finland.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration: Sedentary. May range into southern regions of Finland during some years.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration : Sédentaire. Peut rester dans les régions méridionales de la Finlande pendant quelques années.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Zugverhalten: Standvogel. Wandert in manchen Jahren bis ins südliche Finnland.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migración: Es sedentario. Puede viajar a regiones del sur de Finlandia durante algunos años.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Træk: Fastboende. Kan nå til de sydlige egne af Finland nogle år.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Muutto: Paikkalintu. Vaeltaa joinakin vuosina eteläiseen Suomeen asti.

  Tvà¥blad, Listera ovata...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	De gröna blommorna är anspråkslösa men det kan löna sig att titta närmare på dem. Längs den långa läppen rinner det ner nektar som insekterna uttnyttjar. På detta sätt lockas de att besöka och pollinera blomman.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	). Pendant la floraison, la plante atteint souvent 50 cm de haut. Les fleurs vertes et discrètes de cette espèce doivent être observées de près : du nectar coule le long de la lèvre étroite, ce qui attire les insectes. Lorsqu’ils dégustent le nectar, les insectes pollinisent la fleur.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	. En flor, la planta a menudo tiene casi medio metro (20 pulg.) de altura. Vale la pena examinar más atentamente las flores verdes y de aspecto discreto de esta especie: a lo largo del labio angosto fluye néctar que atrae a los insectos. Cuando saborean la dulzura del néctar los insectos polinizan la flor al mismo tiempo.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	). I blomst er planten ofte næsten en halv meter høj. De grønne og lidet iøjenfaldende blomster hos denne art er værd at se nærmere på: langs den smalle læbe flyder nektar, som tiltrækker insekter. Når insektet nyder den søde nektar, bestøver det samtidig blomsten.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	). Når den blomstrer, er ofte planten nesten en halv meter høy. De grønne og uanselige blomstene hos denne arten er vel verdt en nærmere titt: Langs den smale leppen renner det nektar som tiltrekker seg insekter. Når insektene nyter den søte nektaren, bestøver de samtidig blomsten.

  Blomväxter - NatureGate  

Show textShow cached sourceOpen source URL	…har fröna ett oljehaltigt bihang som lockar myrorna att sprida dem. Att blomskaftet böjs ner mot …
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	…en almindelig ukrudtsplante i forbindelse med dyrkning af hø, fordi frugterne er af den samme …
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	…med hår uten forgreninger. Voksested: Hager, dyrket mark, i nærheten av bosetninger, havner. …

  Gluttsnäppa, Tringa neb...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Utbredning: Häckar i norra Finland, sällsynt ner till norra Satakunta, norra Tavastehus och södra Karelen. Finlands häckningsbestånd beräknat till 30.000-40.000 par.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribution: Breeds in Northern Finland, also a rare breeder in some central and southeaster regions. Finnish breeding population estimated at 30,000–40,000 pairs.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Répartition : Se reproduit en Finlande du nord, et parfois dans les régions centrales et sud-orientales. La population reproductrice finlandaise est estimée à 30 000-40 000 couples.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Vorkommen: Brutvogel in Nordfinnland, selten bis nach Nord-Satakunta, Nord-Häme und Südkarelien. Der finnische Brutbestand wird auf 30.000–40.000 Paare geschätzt.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Distribución: Se reproduce al norte de Finlandia; también se reproduce poco en algunas regiones del centro y el sureste. La población reproductora finlandesa se estima en 30.000 a 40.000 parejas.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Udbredelse: Yngler i det nordlige Finland, også en sjælden ynglefugl i nogle centrale og sydlige regioner. Den finske ynglende bestand er anslået til 30.000-40.000 par.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Esiintyminen: Pesimälintuna Pohjois-Suomessa, harvinaisena aina Pohjois-Satakunnassa, Pohjois-Hämeessä ja Etelä-Karjalassa asti. Suomen pesimäkannaksi arvioitu 30.000–40.000 paria.

  Silvertärna, Sterna par...  

Show textShow cached sourceOpen source URL	Flyttning: Har troligen den längsta flyttrutten, en del flyger med västvindarna ända ner till Antarktis kuster. Delvis dag- och delvis nattflyttare. Höstflyttningen i juli-augusti (en liten del senare), återkomst i huvudsak i maj.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration: Probably the world record holder for long distance migration. Some birds use westerly winds to fly as far south as Antarctica during the northern winter. Migrates by night and day. Flies south July–August (some birds later), mainly returning in May.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migration : Probablement le détenteur du record du monde en ce qui concerne la migration de longue distance. Certains oiseaux utilisent les vents d’ouest pour voler en direction du sud jusqu’à l’Antarctique lorsque l’hiver règne dans l’hémisphère nord. Migre de jour et de nuit. Prend la direction du sud en juillet–août (plus tard pour certains oiseaux), revient surtout en mai.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Zugverhalten: Offensichtlich der ausgeprägteste Langstreckenzieher, ein Teil zieht wohl im Winter mit den Westwinden in die Antarktis. Teilweise Tag- und teilweise Nachtzieher. Herbstzug Juli–August (kleiner Teil später), Rückkehr hauptsächlich im Mai.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Migración: Probablemente es el ave que mantiene el récord mundial de migración a larga distancia. Algunas aves usan los vientos del oeste para volar y llegar hasta la Antártida durante el invierno boreal. Migra de día y de noche. Vuela al sur de julio a agosto (algunas aves después), y regresa principalmente en mayo.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine luontoportti.com as primary domain	Træk: Har sandsynligvis verdensrekorden for langt træk. Nogle fugle bruger vestlige vinde til at flyve så langt syd som Antarktis i den nordlige vinter. Trækker både nat og dag. Flyver sydpå juli-august (nogle fugle senere), vender hovedsagligt tilbage i maj.