|
|
Males develop a kype prior to spawning. Salmon parr, found in freshwater, bear little resemblance to adult salmon. They can be distinguished from trout parr by the more pointed tip of the long pectoral fin.
|
|
|
Aspect : Corps fuselé, taillé pour la vitesse et la souplesse. La nageoire anale possède 12 rayons au plus, ce qui distingue le saumon atlantique des membres de la même famille qui vivent dans le Pacifique. Le saumon et la truite de mer (la truite commune qui se rend en mer) présentent une grande ressemblance, tout comme la forme d’eau douce du saumon et la truite commune de lac. Il est toutefois possible de distinguer un saumon d’une truite de mer grâce au pédoncule caudal plus étroit chez cette dernière espèce, qui permet de l’attraper par la queue. De plus, la bordure de la nageoire caudale du saumon est fourchée, tandis que celle de la truite de mer est carrée ou même un peu convexe, même si cela ne se remarque pas pendant le frai. La mâchoire s’étend jusqu’au bord arrière de l’œil, tandis que chez la truite de mer elle dépasse ce point. Contrairement à la truite de mer, le saumon présente une seule rangée de dents vomériennes, aucune dent n’étant présente sur la bande vomérienne. Avant la reproduction, les mâles développent un bec crochu. Les tacons, présents en eau douce, ressemblent peu aux saumons adultes. Ils se distinguent de ceux de la truite grâce à l’extrémité plus pointue de la longue nageoire pectorale. La mâchoire diffère également puisque chez l’adulte elle ne s’étend que jusqu’au bord arrière de l’œil.
|
|
|
Aspecto: Cuerpo ahusado, aerodinámico para la velocidad y agilidad. La aleta anal tiene como máximo 12 rayos, lo que distingue al salmón común de sus parientes del Pacífico. El salmón y la pescadilla (trucha marrón del mar) tienen aspecto similar, ya que son la forma sin acceso al mar (lacustre) del salmón y de la trucha marrón de lago. Sin embargo, un salmón se puede distinguir de una pescadilla por la “muñeca” más estrecha hacia la cola, lo que permite reconocerlo por la cola. Además, el borde posterior de la aleta caudal del salmón es ahorquillado, mientras que el de la pescadilla es cuadrado o incluso levemente convexo, aunque puede no ser claro en ejemplares en época de desove. El maxilar se extiende hasta el borde posterior del ojo, mientras que en la pescadilla se extiende más allá de este punto. A diferencia de la pescadilla, el salmón tiene una única fila de dientes vomerianos, sin ningún diente en la cabeza del vómer. Antes del desove la mandíbula inferior de los machos se curva en forma de gancho pronunciado. Las crías de salmón, que se encuentran en agua dulce, se parecen poco al salmón adulto. Se pueden distinguir de las crías de la trucha por la aleta pectoral larga más puntiaguda. También por el maxilar, que en el adulto, se extiende solamente hasta el borde posterior del ojo.
|
|
|
Udseende: Tilspidset krop, strømlinet til fart og smidighed. Gatfinnen har max.12 stråler, som adskiller Laksen fra sine stillehavsslægtninge. Laks og Havørred ligner hinanden af udseende, samme gør søformerne af Laks og Ørred. Laks kan dog adskilles fra Ørred på det smallere ‘håndled’ til halen, som gør det muligt at gribe den om halen. Bagkanten på halefinnen hos laks er også gaffelformet, mens den hos Ørred er lige eller buer lettere udad, men det kan være utydeligt hos gydende fisk. Kæbebenet strækker sig til bagkanten af øjet, mens den hos Ørred strækker sig bag om dette punkt. Til forskel fra Ørred har Laks en enkelt række af ganetænder og ingen tænder på kæberne. Hanner udvikler en krog på underkæben forud for gydningen. Unglaks som findes i ferskvand minder ikke meget om voksne Laks. De kan adskilles fra ung Ørred på den skarpere spids på den lange brystfinne. Også på kæbebenet, som lige som hos de voksne kun rækker til bagkanten af øjet.
|
|
|
Beskrivelse: Avsmalnende kropp, strømlinjeformet for å gi fart og smidighet. Gattfinnen har maks 12 finnestråler, og dette skiller laksen fra stillehavsartene i laksefamilien. Laks og sjøørret (saltvannsvarianten av ørret) ser ganske like ut, på samme måte som ferskvannsvarianten av laks og innsjøørret. Men laks kan skilles fra sjøørret på den smalere halefinneroten, som gjør at den kan løftes opp etter halen. I tillegg har bakerste kant av halen en kløft, mens sjøørretens hale er rett eller til og med litt utbuet, selv om dette ikke alltid er så tydelig hos gytende eksemplarer. Overkjeven går bakover til den bakre kanten av øyet, mens den hos sjøørret går videre bakover. Til forskjell fra sjøørret har laks en enkelt rad med tenner på plogbeinet, og ingen tenner i ganen. Før gyting vokser underkjeven hos hannen ut til en krok. Lakseparr, som finnes i ferskvann, er svært ulike voksne laks. De kan skilles fra ørretparr ved den spissere tuppen av den lange brystfinnen. Skilles også ved overkjeven, som i likhet med den voksne laksen bare går bakover til den bakre kanten av øyet.
|
